Initiativer

Fritt Ord-konkurransen

image

Fritt Ord-konkurransen er relansert med ny nettside i september 2013.

Se vår nettside www.frittordkonkurransen.no

Frem til 2012 ble Ungdomskonkurransen Fritt Ord avholdt i samarbeid med Forskningsrådet og Konkurransen Unge Forskere.


HISTORIKK

VINNERE AV UNGDOMSKONKURRANSEN FRITT ORD 2012
1. pris: Alexander Thorstvedt fra Stavanger katedralskole for oppgaven "Utviklingen og mangfoldet i Stavangers gatekunstscene".
3. pris: Kaja Drews fra International School of Stavanger for oppgaven "Chin Up, Chest Up: How do cosmetic surgery advertisements in the woman’s magazine GLAMOUR entice people to seek physical changes?"

Førstepremien var et stipend på kr 10 000, andrepremien kr 8000 og tredjepremien kr 7000.


VINNERE AV UNGDOMSKONKURRANSEN FRITT ORD 2011
1. pris: Anna Rømcke Høiseth, Frogn videregående skole, for oppgaven "The Line Between Good and Evil"
2. pris: Hanne Katinka Halvorsen, Pallavi Puri, Oda Børeng, Vartika Sarna og Belma Focak, Oslo katedralskole, for oppgaven "Motebladet Det Nye"
3. pris: Tala Katarina Ram, International School of Stavanger, for oppgaven "How do the speeches of Shoghi Effendi, Barack Obama, and Oprah Winfrey inspire hope through the creative use of rhetoric?"

Førstepremien var et stipend på kr 10 000, andrepremien kr 8000 og tredjepremien kr 7000.


AKTUELLE TEMAER VED TIDLIGERE UTLYSNINGER

I 2012 ble vesentlige spørsmål om ytringsfrihet har blitt aktualisert av 22. juli- tragedien:
- Hva er ondskap, og hvordan kan samfunnet forholde seg til den?
- Hva er meningen med straff? Bør dødsstraff overveies på nytt i forbindelse med folkemord og massemord?
- Bør ytringsfriheten begrenses, f.eks. i nye medier som blogger, Facebook og Twitter? Utgjør anonymiteten en trussel mot demokratiet?
- Skal ekstremister på alle fløyer ha rett til å ytre seg fritt? Bør rasediskriminerende ytringer straffes eller få komme til uttrykk offentlig?
- Hva har kampen mot terror å si for det internasjonale ordskiftet? Hvilken rolle spiller den for grunnleggende demokratiske verdier?
- I hvilken grad kommer innvandrere til orde i mediene? Hvordan er de representert i aviser, radio og TV?
- Er ytringsfrihet bare en vestlig verdi, eller gjør den seg også gjeldende i andre kulturer?
- Hva er informasjon og hva er propaganda i mediene? Hvor går grensene mellom løgn og sannhet?


OM YTRINGSFRIHET

Ytringsfriheten er en av våre fundamentale menneskerettigheter, fastslått i den norske Grunnloven § 100:

Ytringsfrihed bør finde Sted.
Ingen kan holdes retslig ansvarlig for at have meddelt eller modtaget Oplysninger, Ideer eller Budskab, medmindre det lader sig forsvare holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelse i Sandhedssøgen, Demokrati og Individets frie Meningsdannelse. Det retslige Ansvar bør være foreskrevet i Lov. Frimodige Ytringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte. Der kan kun sættes slige klarlig definerede Grændser for denne Ret, hvor særlig tungtveiende Hensyn gjøre det forsvarligt holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelser. Forhaandscensur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ikke benyttes, medmindre det er nødvendigt for at beskytte Børn og Unge imod skadelig Paavirkning fra levende Billeder. Brevcensur kan ei sættes i Værk uden i Anstalter. Enhver har Ret til Indsyn i Statens og Kommunernes Akter og til at følge Forhandlingerne i Retsmøder og folkevalgte Organer. Det kan i Lov fastsættes Begrænsninger i denne Ret ud fra Hensyn til Personvern og af andre tungtveiende Grunde. Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for en aaben og oplyst offentlig Samtale.

Ytringsfriheten er også nedfelt som artikkel 19 i FNs Menneskerettighetserklæring:

«Enhver har rett til menings- og ytringsfrihet. Denne rett omfatter frihet til å hevde meninger uten innblanding og til å søke, motta og meddele opplysninger og ideer gjennom ethvert meddelelsesmiddel og uten hensyn til landegrenser».

Utlysning 2012 (pdf)